Ombytning af varer


Ja, du kan godt bytte en vare
Hvis en vare viser sig at være bestilt i en forkert størrelse, kan den naturligvis byttes til en anden størrelse eller model. Hvis du har bestilt mere end 1 stk. af samme vare, beder vi dig venligst om kun at åbne den ene, indtil du er sikker på, at det er den rigtige størrelse. 

Send de varer der skal byttes retur til Jepsen HealthCare senest 7 dage efter modtagelsen. Husk, at vedlægge kopi af den originale faktura. Varer kan ikke sendes retur pr. efterkrav/postopkrævning. Du betaler selv alle omkostninger forbundet med at returnere varer. Derimod betaler vi normalt forsendelsen for den/de varer du bytter til i stedet.

Hvis en vare har en fejl, eller er fejlekspedret fra vores side, betaler vi naturligvis returforsendelsen efter nærmere aftale. Kontakt i første omgang venligst kundeservice.

Væsentligt samme stand
Varerne skal returneres ubrugt i original emballage, og i væsentligt samme stand og mængde som du modtog dem. Altså sådan, at alle returnerede varer, uden prisnedslag, kan sælges til en anden kunde. 
Hvis dette ikke er tilfældet, kan Jepsen HealthCare afvise at bytte varen, eller foretage en forholdsmæssig modregning.

Vær opmærksom på, at du ikke kan bytte varer som er fremstillet i specielle mål efter din bestilling, eller som er taget hjem udelukkende efter ønske fra dig.

Tilbagebetaling og ny ordre
Når varen er modtaget retur i acceptabel stand, krediteres varebeløbet indenfor 7 dage. Har du betalt med betalingskort bliver beløbet ført tilbage på din konto. Hvis du har betalt via postopkrævning eller netbank, bedes du oplyse dit bankkontonummer - så vil varebeløbet blive overført dertil.

Den eller de varer du vil bestille i stedet for, oprettes som en ny bestilling.










                                                                                                                        

                
 
 sitemap
© Jepsen HealthCare | Tune Erhvervspark | Tune Parkvej 5 | DK-4030 Tune | Tlf : +45 4499 1432 | Fax: +45 4499 1462 | info@jepsenhealthcare.dk