Cookie information

Jepsen HealthCare bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din brugeroplevelse. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Når du klikker videre på et link her på jepsenhealthcare.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik
Læs mere

Menu
Gratis fragt fra 600,-
Levering, 1-2 dage
Handelsbetingelser
Se voresTrustpilot

Handelsbetingelser

Nedenstående handelsbetingelser gælder ved samhandel med Jepsen HealthCare (Enkeltmandsvirksomhed, CVR 27302696), medmindre der er indgået anden skriftlig aftale. Alle aftaler med danske kunder indgås på dansk.

Priser
Rabat
Betaling med betalingskort
Andre betalingsformer
Ordrebekræftelse
Børn og under under 18 år
Levering
Bytte varer
Reklamation
Fortrydelsesret
Registrering af persondata
Cookies
Klageadgang
Standardfortrydelsesformular

Jepsenhealthcare.dk er en e-mærket netbutik. Når du handler på e-mærkede netbutikker har du den bedste sikkerhed. Vi overholder alle regler om forbrugerbeskyttelse ved e-handel, som sikrer dig fuld tryghed gennem hele forløbet med bestilling, betaling, levering og eventuelt fortrydelse eller reklamation. Bemærk, at du som kunde har gratis adgang til rådgivning fra e-mærkets forbruger hotline

Priser
Alle priser er opgivet i DKK inklusive moms og andre afgifter. De viste priser er de senest opdaterede, og kan afvige fra ældre priser på andet trykt informationsmateriale. Priserne justeres løbende med den almindelige prisudvikling. Betydelige ændringer i indkøbspriser, valutakurser og transport, kan nødvendiggøre yderligere prisjusteringer
 
Rabat
Der er i mange tilfælde mængderabat ved bestilling af mere end 1 stk. af samme vare. Se nærmere under beskrivelsen af de enkelte varer. Vi anvender også diverse rabatkoder i vores markedsføring, som kan indtastes eller oplyses ved bestilling.  
 
Betaling med betalingskort
Som udgangspunkt betaler privatkunder med betalingskort, som er det letteste, og mest sikre for dig som kunde. Det samlede beløb til betaling af varer og forsendelse trækkes først når varen afsendes. Der kan ikke trækkes et større beløb end det du selv har godkendt ved købet. Samtidig er du sikret mod misbrug, da du kan afvise betalingen, når du modtager din betalingsoversigt. Du kan betale med følgende almindelige betalingskort:

 Dankort
 Visa/Dankort
 Visa/Visa Electron
 MasterCard
 Maestro
 JCB 
 American Express

Du betaler kun for de bestilte varer og eventuel forsendelse. Vi tillægger ikke gebyrer for betaling med betalingskort. Der tillægges ingen andre ekspeditions- eller betalingsgebyrer.

Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Sikkerhed med betalingskort
Når du handler hos jepsenhealthcare.dk sker alle betalinger via det integrerede betalingssystem OnPay fra Dandomain, som er som er en af de største udbydere af webshops og betalingsløsninger til e-handel i Danmark, og betalingssystemet lever op til alle de sikkerhedskrav, der er stillet, godkendt og certificeret af NETS. Al kommunikation mellem OnPay betalingssystem og dig som kortindehaver foregår via en krypteret SSL (Secure Socket Layer) forbindelse, som sikrer, at uvedkommende ikke kan se de data som udveksles. På samme måde krypteres data der sendes mellem OnPay betalingssystem og NETS.

OnPay betalingssystem er også PCI-certificeret. PCI-certificeringen er en verdensomspændende sikkerhedsstandard udviklet af VISA og Mastercard. PCI-certificering omfatter bl.a. et årligt on-site review, samt fire årlige netværksscanninger af OnPay betalingssystem.
 
Ved betaling med betalingskort skal du udelukkende indtaste kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Der skal ikke oplyses pinkode ved betaling. Hverken Jepsen HealthCare eller andre har på noget tidspunkt adgang til dine oplysninger. Når du betaler med betalingskort, er du sikret mod misbrug, da du har mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Samtidig har du ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit betalingskort bliver misbrugt i en internetshop der benytter SSL i sit betalingssystem.
 
Andre betalingsformer
Hvis du ikke vil betale med betalingskort, kan betaling i stedet overføres til vores bankkonto via netbank. Betaling kan også ske med check, eller kontant hvis du selv afhenter varerne hos os. Bemærk, at du kun er beskyttet af Indsigelsesordningen når du betaler med betalingskort. Du betaler kun for de bestilte varer og eventuel forsendelse. Vi tillægger ingen ekstra ekspeditions- og/eller betalingsgebyrer.

Betaling med Anyday
Med Anyday kan du dele din betaling op. Du betaler første afdrag på 25% når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder med 25% pr. måned. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her https://da.anyday.io/

Betaling v/ afhentning af varer
Vi har ikke en butik/showroom, men hvis det er lettest for dig, kan du evt. selv afhente de bestilte varer efter nærmere aftale. Vi modtager udelukkende kontant betaling eller MobilePay. Vi har ingen byttepenge, og kan ikke modtage betaling med Dankort eller andre betalingskort.
 
Ordrebekræftelse
Umiddelbart efter du har bestilt, sender vi en ordrebekræftelse på e-mail, med tydelig angivelse af de bestilte varer, samt information om betaling og levering. Vi kontakter dig hurtigst muligt hvis vare er kommet i restordre, eller vi vil afklare noget nærmere vedr. din bestilling. Vi vedlægger en printet faktura sammen med varerne. Det er ikke muligt at se tidligere ordrer ved login på webshoppen. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, er du velkommen til at sende en mail til info@jepsenhealthcare.dk
 
Børn og unge under 18 år
Bemærk, at du skal være fyldt 18 år for at handle på jepsenhealthcare.dk - eller have tilladelse af dine forældre. En aftale indgået med et barn eller en ung under 18 år, kan let annulleres igen af forældrene. 
 
Levering
Hvis varerne er på lager, kan vi normalt ekspedere og sende din bestilling senest næste hverdag.
Vi leverer både til Danmark og udlandet. Varer sendes med enten GLS eller PostNord. Du får besked på sms eller e-mail, når din bestilling afsendes og når den er leveret eller er klar til afhentning i en Pakkeshop. 

Du vælger selv hvor vi skal levere. De fleste vælger levering til en Pakkeshop/Pakkeboks, men vi kan også sende varerne til din privatadresse eller din arbejdsplads mod ekstra betaling for fragt.

Vi leverer gratis til Pakkeshops i Danmark ved samlede bestillinger på mindst DKK 600,00 - ellers er prisen DKK 29,00
GLS levering til en erhvervsadresse DKK 69,00
GLS/PostNord levering med omdeling til privatadresse, DKK 69,00
  
Priserne gælder for forsendelser <5kg, som leveres i Danmark.
Forsendelsespriser for levering til Grønland, Færøerne og udlandet vises i webshoppen ved bestilling.    

Levering af anses for sket når forsendelsen er udleveret. Varerne er forsikrede under forsendelsen. Kontrollerer venligst varerne ved modtagelsen. Er pakken og/eller indholdet beskadiget, bedes du straks informere os.

Bytte varer
Hvis en vare viser sig at være bestilt i en forkert størrelse, kan den naturligvis byttes til en anden størrelse eller model. Hvis du har bestilt mere end 1 stk. af samme vare, beder vi dig venligst om kun at åbne den ene, indtil du er sikker på, at det er den rigtige størrelse. 

Hvis du vil bytte varer, så kontakt i første omgang venligst kundeservice, så finder vi en løsning. 

Når du vil bytte betaler vi normalt fragten, sådan at vi sender en returlabel som du selv printer og sætter på returpakken som indleveres hos GLS eller PostNord. 

Det er vigtigt, at du sender varer retur i de originale emballager og de tilhørende indlægssedler og evt. mærker, hvis du vil være sikker på at få alle dine penge retur. Vær opmærksom på varens stand når du sender retur. Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Husk, at vedlægge kopi af den originale faktura, eller vedlæg en tilsvarende besked så vi kan identificere hvad det drejer sig om. Varer kan ikke sendes retur pr. efterkrav.
 
Reklamation
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Du kan som udgangspunkt klage over fejl, der viser sig senest to år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed, er din klagemulighed afgrænset til en rimelig/realistisk holdbarhedsperiode. Da vi handler med gode kvalitetsprodukter, har vi normalt få reklamationer, og oplever sjældent fejl eller defekter på de varer vi leverer. Hvis det alligevel skulle ske, kan du naturligvis reklamere indenfor rimelig tid efter at du har modtaget varen, og har opdaget manglen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Manglen på varen må selvfølgelig ikke være opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, eller som følge af almindelig slitage. Hvis reklamationen er berettiget, kan du enten få:

Varen ombyttet
Varen repareret
Et afslag i prisen
Eller få pengene tilbage

Hvis reklamationen er berettiget sender vi normalt en tilsvarende vare som erstatning. Vi forbeholder os således ret til at ombytte eller reparere en vare, fremfor at betale pengene helt eller delvist tilbage. Du bør altid reklamere hurtigst muligt, efter du har opdaget manglen ved varen. 
Kontakt i første omgang kundeservice, inden du returnerer varen. Hvis reklamationen forekommer berettiget, sender vi dig gerne en pakkelabel til returnering af varen. Hvis du foretrækker at sende retur uden at bruge vores returlabel, vil vi refundere dine rimelige fragtudgifter, hvis reklamationen accepteres. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Forsendelsen kan ikke sendes retur pr. efterkrav.
Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt, og vedlægge faktura.
Hvis reklamationen skulle medføre, at du enten skal have et afslag i prisen, eller have alle penge tilbage, så krediteres beløbet indenfor 14 dage. Har du betalt med betalingskort bliver beløbet ført tilbage på dit kort. Hvis du har betalt via netbank, bedes du oplyse dit bankkontonummer - så vil varebeløbet blive overført dertil.

Reklamationsvarer sendes til:

Jepsen HealthCare
Tune Erhvervspark
Tune Parkvej 5
DK-4030 Tune

Har du sendt en reklamationsvare retur, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du nærmere information om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din reklamation.
 
Fortrydelsesret privatkunder 
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består købet af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
 
Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.
 
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen af varen inden du skal give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan enten sende en mail til mail@jepsenhealthcare.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Du har mulighed for delvis fortrydelse, forstået sådan, at hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt som en del laf en større samlet ordre. Bemærk, at du ikke får evt. fragtomkostningerne retur, hvis du kun fortryder en del af dit køb.

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at varerne returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varer kan ikke sendes retur pr. efterkrav.

Du kan evt. købe en billigere pakkelabel hos for 39,00, hvis du selv kan printe og sætte den på pakken. Send en mail til mail@jepsenhealthcare.dk så kontakter vi dig. Vi fratrækker så i givet fald 39,00 inden vi tilbagefører det beløb du betalte ved bestilling.

Husk, at vedlægge kopi af den originale faktura, eller vedlæg en tilsvarende besked så vi kan identificere hvad det drejer sig om. 

Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes: 

Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,

Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. 

Varens stand, når du sender den retur
Hvis du ønsker at annullere, kan du returnere varer uanset stand - dog med fradrag for den deraf følgende værdiforringelse. Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
  
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage, indlægssedler, mærker o. lign. mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen.
 
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
 
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, og vurderet om den evt. er værdiforringet.  

Varen sendes til:
Jepsen Healthcare
Tune Erhvervspark
Tune Parkvej 5
DK-4030 Tune 
 
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Har du sendt varer retur, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varerne. I mailen får du nærmere information om den videre proces i forbindelse med din fortrydelse af købet.
 
Registrering af persondata 
For at du kan handle hos os, er det nødvendigt, at vi registrerer personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi foretager registrering og opbevaringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varerne til dig. Derudover har vi naturligvis også alle tidligere bestillinger registreret.

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med Persondataloven. Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og kan selvfølgelig få fuld indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.  Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og du kan til enhver tid rette henvendelse til Jepsen HealthCare om dette fx via e-mail info@jepsenhealthcare.dk

Personoplysningerne er registreret og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne, og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med data behandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. 

Jepsen HealthCare opbevarer eller transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Direktøren og ansatte hos Jepsen HealthCare er de eneste som har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi sælger ikke på nogen måde dine personoplysninger til andre, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Dataansvarlig Jepsen HealthCare v/Stanley Tougaard Jepsen.

Logstatistik
Vi anvender programmer til indsamling af information, som giver et statistisk billede af, hvordan besøgende får adgang til og bruger vores webshop. Formålet er at optimere webshoppen og dens funktion til gavn for alle parter. Disse informationer er ikke som sådan personlige, og bruges udelukkende internt til optimering af webshoppen.  

Nyhedsbrev
Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, indtastes din e-mail i vores nyhedsbrevs-kartotek, så du indimellem modtager information og tilbud med relation til dit køb. Nyhedsbrevet kan let afmeldes hvis det ikke længere skulle have interesse.
 
Cookies
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (på fx et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en web-server og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC. Vi anvender cookies med det formål at optimere webshoppen og dens funktion, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan normalt let slette cookies fra din computer, fx i Internet Explorer ved at følge menuen Funktioner /Internetindstillinger/Slet cookies.

Klage adgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte:

Jepsenhealthcare.dk
Tune Erhvervspark
Tune Parkvej 5
DK-4030 Tune

Kundeservice
Telefon: 4499 1432
E-mail: info@jepsenhealthcare.dk

Hvis det ikke lykkes at finde en tilfredsstillende løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Se info om Klageportalen for Nævenes Hus https://kpo.naevneneshus.dk/

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her https://www.emaerket.dk/gratis-sagsbehandling

Se også https://www.forbrug.dk/klagemuligheder-og-ankenaevn/klager-over-koeb-i-danmark-varer-og-ydelser/

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/odr     

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 24/01 2024
 
0
   
STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Jepsenhealthcare.dk
Tune Erhvervspark
Tune Parkvej 5
DK-4030 Tune
Fax: 4499 1462
E-mail: info@jepsenhealthcare.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________


Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________


Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________


Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________


Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(underskrift kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Copyright © Jepsen HealthCare 2003-2024 Jepsenhealthcare.dk v/Stanley Tougaard Jepsen